Tilbud

Men det var ikke Katinka

kr. 100,00

En fortælling

Kategori:

Beskrivelse

Men det var ikke Katinka af Helga Roesgaard

En lille pige kommer til verden midt i den største tragedie i hendes forældres liv. Gennem nedslag i den biografiske historie, undersøger forfatteren både kampen for at de tidlige livsvilkår ikke skal blive bestemmende, og erkendelsen af, at de har betydning. Et vigtigt og gennemgående spor bliver derfor også temaerne hjem og tilknytning.

Men det var ikke Katinka er en autobiografisk fortælling indhyllet i et poetisk vævetæppe. Den handler om at være barn i 50’erne, om fraværets fylde, om forholdet mellem mennesker og dyr, om det at kaste sig over verden kontra at åbne sig modtagende. Det er en stilfærdig og euforisk hyldest til naturen og stilbilleder af steder og perioder. Alt dette fortælles og bearbejdes på en original måde. For hvilke stemninger bærer violonen, celloen og oboen? Og kan det enkelte instrument være bærer af vores livs musikstykke?

Men det var ikke Katinka er forfatterens debutbog.

Udkommer d. 18/06/2021.

 

Om forfatteren

Helga Roesgaard er født i 1944 i Aarhus og er fra 4-års alderen opvokset i Lemvig. Hun er cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet og har også læst psykologi på AUC.

Længslen efter at få et hjem, efter tre års adskilt liv, hendes mand på Als og Helga i København, fik hende til at vælge undervisningen. Hun blev lektor i biologi og psykologi. Sideløbende har hun fulgt uddannelser på Åbent Universitet i forhistorisk arkæologi og medicinsk antropologi; uddannelse på kunstskolen og i kunstterapi. I Foreningen Nygård arbejder hun med kunstudstillinger, natur- og litteraturarrangementer.

Helga Roesgaard debuterer med fortællingen Men det var ikke Katinka. Men det var ikke Katinka er et originalt og modigt værk, et værk om forbundethed, og om tilknytning som basis for overlevelse.

Yderligere information

Titel

Men det var ikke Katinka

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Men det var ikke Katinka”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *